Fartdjævel fanget: Suste over broen med 167 km/t

Foto: Rigspolitiet

En bilist skal op til en ny køreprøve, men personen var langt fra den eneste, der kørte for stærkt mandag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Over 85 procent mere end det tilladte.

Så stærkt kørte en bilist mandag ved Farøbroerne.

Speedometeret nåede helt op på 167 km/t, selvom du kun må køre 90, og derfor måtte politiet give fartdjævlen en betinget frakendelse af kørekortet.

Det betyder, at bilisten nu igen skal vise, hvorvidt personen faktisk kan køre bil eller ej.

Men det var langt fra den eneste fartsynder, som kan se frem til en bøde. Af de 1969 kontrollerede biler kørte 45 i alt for stærkt, da fotovognen blitzede mandag mellem klokken 07.49 og 10.49.

Udover den betingede frakendelse af kørekortet, blev der også uddelt syv klip.

Læs også: Ulykke ved Farøbroerne: Drønede ind i hinanden

For stærkt på landevej

Bilister blev også kontrolleret både ved Nybølle og Nakskov.

På Rødbyvej får en bilist tilsendt en bøde, da denne kørte 61 km/t, hvor du må køre 50. På Skodsebøllevej var tallet oppe på 9, og her blev der også uddelt to klip.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.