Fartdjævle knaldes i hobetal klokken 10-12
Det er især efter morgentimernes myldretid, at bilisterne føler trang til at sætte foden tungt på speederen.
Ifølge tal fra Rigspolitiet, så topper antallet af uddelte klip i kørekort mellem klokken 10 og 12 om formiddagen, og 80 procent af de i alt 17.737 klip, som danskerne fik i kørekortet i årets første kvartal skyldes for høj fart.
Og politiets fotofælder står nu for halvdelen af alle fartdjævle-fangster.
- Når vi ser, at det går rigtig galt, så spiller farten næsten altid en hovedrolle. Det er derfor, at vi sætter et særligt fokus på fartkontroller, siger chefen for Rigspolitiets nationale færdselsenhed, Allan Nyring.
Fem byer står for næsten hver tredje af alle kvartalets klip i kørekortet. Ikke overraskende topper København listen over kort-klip, mens Odense indtager andenpladsen foran Aarhus.
Målt i forhold til indbyggertal uddeles der faktisk dobbelt så mange klip i bilisternes kørekort i Odense i forhold til Aarhus.
Flest klip i forhold til indbyggertal står Vejle for. Vejle er med sine 51.800 indbyggere landets 10. største, men byen indtager alligevel femtepladsen på listen over klip i kørekort.
Ud over fart bliver bilisterne også snuppet for at køre over for rødt lys. Alene den forseelse kastede 1426 klip af sig i løbet af årets første tre måneder, viser tallene fra Rigspolitiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker