Fartkontrol: Fem klip i kortet

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet havde tirsdag mellem klokken 15.57 og 18.04 en trafikkontrol på Engestoftevej i Sakskøbing. Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t. 81 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 13, der ikke holdt sig under det tilladte. Af dem var der fire, der kørte så stærkt, at det kan give et klip i kørekortet. Højeste hastighed blev målt til 78 km/t.

I går senere på aftenen stod målevognen så på Sakskøbingvej i Toreby L. Her er højest tilladte hastighed 80 km/t. 206 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 10, der ikke holdt sig under det tilladte. Af dem var der en, der kørte så stærkt, at det kan give et klip i kørekortet. Han blev målt til 120 km/t.