Fartkontroller gav 17 klip i kortene
Foto: Polfoto, arkivfoto
Polfoto, arkivfoto
Tirsdagens fartkontroller snuppede 99 bilister, som alle kan se frem til en bøde.
Ved tirsdagens automatiske fartkontroller blev i alt 2200 bilister kontrolleret, og af dem kørte 94 for stærkt.
På Storstrømsvej i Guldborg holdt politiets fotovogn igen parkeret, og her kørte 490 biler forbi, og 32 kørte her mere end de tilladte 50 kilometer i timen.
Mellem klokken 13.55 og 20 indkasserede politiet seks klip, og en enkelt bilist blev fotograferet mens vedkommende talte i håndholdt telefon. En enkelt bilist havde ikke set byskiltet, og blev fotograferet med hele 81 kilometer i timen.
Politiets fotovogn holdt også parkeret på Gaabensevej ved Bruntofte. Her kunne politiet også snuppe 6 klip blandt de 62 bilister, der kørte mere end de tilladte 80 kilometer i timen. Her blev dagens fartrekord målt til 120 kilometer i timen i tidsrummet 16.05 til 22.10. I de omkring seks timer, hvor fotovognen holdt parkeret på Gaabensevej, kørte 1710 biler forbi.
Foruden fotovognene, holdt politiet også færdselskontrol på Skandsen i Nakskov. Mellem klokken 14.15 og 15.15 blev fire bilister målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 kilometer i timen. Højeste hastighed blandt de fire var 76 kilometer i timen, og alle fire står til et klip i kørekortet.
Også i Sakskøbing på Solsortevej havde færdselspolitiet kontrol. Her blev 30 biler kontrolleret, og en enkelt bilist blev sigtet for at høre så hurtigt, at det giver et klip i kortet.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker