Fastelavnskostume var skyld i evakuering af storcenter
En mand med en økse blev set i shoppingcenteret Fisketorvet i København. Øksen viste sig dog at være en del af et fastelavnskostume. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Shoppingcenteret Fisketorvet blev søndag eftermiddag evakueret, da en person med en økse blev set i centeret.
Shoppingcenteret Fisketorvet i København blev søndag eftermiddag evakueret, da en forbikørende så en person med en økse.
Øksen viste sig dog at være et legetøjsvåben, som personen bar i forbindelse med et fastelavnskostume.
Det oplyser vagtchefen hos Københavns Politi, Martin Kajberg.
Københavns Politi modtog anmeldelsen klokken 15:46 søndag eftermiddag, hvor en forbikørende på cykel havde set en person med en økse gå ind i shoppingcenteret.
Herefter rykkede politiet i stort antal ud til stedet.
Efter politiet ankom, kunne det dog hurtigt konstatere efter at have været i kontakt med den pågældende person, at der var tale om et legetøjsvåben, der havde været anvendt som del af en fastelavnsfest, siger Martin Kajberg.
Politiet er stadigvæk til stede i shoppingcenteret for at sikre, at folk er trygge, selv om Martin Kajberg forklarer, at der nu er god stemning i centeret.
Fisketorvet ligger i indre København tæt på Københavns Hovedbanegård. Ifølge centerets hjemmeside besøger mellem 20.000 og 40.000 de over 100 butikker samt biografen i Fisketorvet hver dag.
Det er søndag fastelavn, hvorfor der sandsynligvis er personer med udklædninger vidt omkring i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker