Fastfrosset fiskekutter kolliderer med bro i Limfjorden
En fiskekutter har sat sig fast i isen i Limfjorden. Den er drevet ind i Aggersundbroen. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Tre personer blev evakueret, inden deres kutter drev ind i Aggersundbroen. Bro lukket i flere timer.
En fiskekutter er onsdag omkring middagstid drevet ind i Aggersundbroen.
Det oplyser vagtholdslederen fra Forsvarets Operationscenter, Steffen Lund.
Forsvaret modtog en melding onsdag morgen omkring klokken ni om, at en fiskekutter havde sat sig fast i isen. Herefter blev det meddelt, at den var i fare for at kollidere med Aggersundbroen.
Nogle timer senere drev den ind i broen. Der er umiddelbart ikke sket store skader, og ingen er kommet til skade. En mast på fiskekutteren er dog knækket.
- Den bevæger sig meget langsomt. Nu ligger den op ad Aggersundbroen, siger Steffen Lund.
Onsdag eftermiddag vil en isbryder forsøgte at få fiskekutteren "Karen Margrethe", som onsdag middag drev ind i Aggersundbroen, fri. Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Tre personer på kutteren blev inden kollisionen evakueret fra båden.
- Vi vurderede, at der var fare for besætningens liv. Derfor har vi sendt en redningshelikopter afsted, sagde vagtholdsleder Daniel Ammitsbøl tidligere onsdag.
Broen var lukket i flere timer på grund af kollisionsfaren. Kort efter klokken 13 oplyser politiet, at broen er åben igen. Den vil dog blive lukket omkring klokken 14, når skibet skal trækkes fri.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker