FCK-fan dømt for at sparke politihund
En 23-årig FCK-tilhænger fra Frederiksberg er blevet idømt 60 dages ubetinget fængsel for at sparke en politihund.
Manden blev dømt for sammen med flere andre at have forsøgt at skade hunden med spark efter en kamp mellem Brøndby IF og FCK på Brøndby Stadion den 8. maj sidste år.
- Det bør koste fængsel at angribe dyr i tjeneste. Politihunde varetager en vigtig funktion i politiet, siger anklagerfuldmægtig Nina-Maria Hansen, Københavns Vestegns Politi.
Optrinnet fandt sted på Park Allé, hvor en gruppe fodboldbøller opførte sig truende og aggressivt. Flere af dem kastede ting mod politiet og gik til angreb på betjentenes hunde. Den nu dømte var ifølge politiet en af hovedmændene.
Da den 23-årige torsdag fik sin dom ved Retten i Glostrup blev han dømt for hærværk og for grov forstyrrelse af den offentlige orden.
Den dømte mand overvejer nu, om han vil anke til landsretten i håb om en mildere straf.
Ud over dommen har manden fået karantæne af Københavns Vestegns Politi og er i to år udelukket som publikum ved fodboldkampe i Danmark. Karantænen gælder blandt andet superligakampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker