FE: Terrorister gemmer sig næppe blandt flygtninge
Forsvarets Efterretningstjeneste kalder det mindre sandsynligt, at terrorister udnytter flygtningekrisen.
Terrorister og militante islamister vil efter al sandsynlighed ikke forsøge at snige sig til Danmark og Europa gennem de store flygtningestrømme for på kort sigt at udføre terrorangreb.
Sådan lyder vurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i forbindelse med udgivelsen af efterretningstjenestens årlige risikovurdering.
- Det er klart, at vi ligesom andre efterretningstjenester kigger på, om det har en konsekvens for terrortruslen, siger FE's chef, Thomas Ahrenkiel, til Ritzau og fortsætter:
- Men der er det vores vurdering, at det er mindre sandsynligt, at man vil udnytte de her strømme.
Forklaringen ligger i, at turene over Middelhavet i tvivlsomme gummibåde gør muligheden alt for farefuld til, at grupperne vil benytte sig af flygtningekanaler.
Thomas Ahrenkiel siger, at der er andre og mere oplagte muligheder for at bevæge sig til og fra Europa.
FE-chefen medgiver dog, at de stigende migrations- og flygtningestrømmene gør det sværere at danne sig et overblik over eventuelle terroristers bevægelser.
Af sikkerhedsmæssige årsager vil han dog ikke gå i detaljer med, hvordan FE arbejder i sin overvågning.
- Jeg kan sige, at vi selvfølgelig kigger på de her flygtningestrømme i forhold til at vurdere spørgsmålet om, hvorvidt militante islamiske grupper vil udnytte de store strømme til at skjule sig og få den måde få adgang til Europa, lyder det.
Islamisk Stat har forleden oplyst, at terrorbevægelsen har sendt muldvarpe blandt flygtninge for at nå til Europa og Vesten.
Men det skal i høj grad opfattes som "propaganda", siger Thomas Ahrenkiel.
- Man skal selvfølgelig holde øje med motiverne. Et motiv kan være, at man ønsker at skabe utryghed, og det er jo terrorens natur. På den måde kan man opnå sit formål. Derfor kan man kalde det strategisk kommunikation fra Isils (Islamisk Stat, red.) side.
Siden flygtningesituationen for alvor kom til Danmark i september, har politikerne heftigt debatteret, om der kan være terrorister blandt de mere end 45.000 personer, der er kommet over Danmarks grænser siden 6. september.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned