Fejl fjerner fotovogne fra motorvejene
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto.
Jan Knudsen, arkivfoto.
På trods af flere forbedringer på politiets nye fotovogne, gør fejl, at udstyret ikke kan bruges på motorvejen.
Politiets nye fotovogne har mange nye forbedringer, heriblandt muligheden for at checke flere vejbaner samtidigt og tage billeder i højere kvalitet, men på grund af fejl i softwaren på udstyret kan det ikke bruges ved de høje hastigheder på motorvejene.
- Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at vi ikke kan udnytte det nye udstyr på nuværende tidspunkt, siger vicepolitiinspektør Erik Mather fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.
- Vi vil af hensyn til folks retssikkerhed ikke udskrive bøder, som vi ikke er 100 procent sikre på er korrekte, fortsætter han.
Det betyder dog ikke at politiet stopper at kontrollere farten på motorvejene. Der vil fortsat være både patruljevogne og civilbiler til at overvåge farten indtil årsskiftet, hvor fejlen i softwaren forventes udbedret.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker