Fejl i Banedanmarks højttalerudkald er ordnet
De automatiserede højttalerudkald, der giver information om togafgange, virker igen på stationerne rundt om i landet. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kort før klokken 14 oplyser Banedanmark, at højttalerudkaldene igen fungerer, som de skal.
De automatiserede højttalerudkald, der giver information om togafgange, virker igen på stationerne rundt om i landet.
Det oplyser pressemedarbejder Christopher Mortensen fra Banedanmark.
Systemet har været præget af problemer søndag og mandag.
Fejlen opstod i en computer, der styrer udkaldene. Det betød, at der har været meldinger om forsinkede tog, selv om de har kørt til tiden.
Men de informationer, der er på Rejseplanen og på skærmene på de forskellige stationer, har været korrekte.
Fejlen gjaldt på fjernbanen og strakte sig derfor over hele landet.
I slutningen af sidste måned var der også problemer med information til rejsende med tog. Det stod på fra torsdag 21. juni til søndag 24. juni.
Her var det en omfattende netværksfejl, der var skyld i bøvlet. Her var det dog både udkald og informationen på skærmene, der ikke var i top.
Heller ikke Rejseplanen var dengang fuldt opdateret.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker