Fejl satte alarmsystemet i gang i Københavns Lufthavn
En teknisk fejl gjorde, at en alarm i Københavns Lufthavn i Kastrup kortvarigt blev aktiveret. Arkivfoto. Foto: Free/Københavns Lufthavne
Free/Københavns Lufthavne/arkiv
En alarm lød i ganske få minutter i Københavns Lufthavn. En teknisk fejl satte alarmsystemet i gang.
En teknisk fejl gjorde, at en alarm i Københavns Lufthavn i Kastrup kortvarigt blev aktiveret mandag formiddag.
Det oplyser pressevagten til Ritzau.
- Det skete inden for ganske få minutter. Det har ikke betydning for vores drift, og alt kører normalt igen.
Alarmen betød, at personale og rejsende blev bedt om at forlade lufthavnen.
Men omkring klokken 11.15 er alt normalt igen, og lufthavnen melder over sit højttalersystem, at man roligt kan vende tilbage til lufthavnen, fortæller pressevagten.
Alarmen gik klokken 11.10.
Kort før klokken 12 har lufthavnen ikke et overblik over, hvor mange personer der måtte forlade lufthavnen i forbindelse med evakueringen.
Episoden betyder, at lufthavnen vil blive præget af forsinkelser.
- Det er dog ikke voldsomt mange, men det påvirker nogle, og det beklager vi selvfølgelig, siger pressevagten.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde