Fem anholdt efter biljagt
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Patruljevogn satte efter bil med fem unge fyre. Men de havde ikke tænkt sig at stoppe.
Fem fyres tur til Maribo endte natten til lørdag i en længere biljagt med politiet.
En af politiets patruljevogne prajede en bil i Østergade i Maribo klokken 02.25. Men bilen stoppede ikke. I stedet satte den af i en vældig fart, og det udviklede sig til en regulær biljagt ud af byen.
I rundkørslen ved Silvan påkørte føreren en lygtestander, men fortsatte ud af Øster Landevej med patruljen efter sig.
Undervejs i biljagten valgte en af de unge mænd i bilen at rulle vinduet ned og give fuck-fingeren til politiet. Samtidig kylede han en tom flaske ud på patruljevognen.
Turen gik under motorvejen mod Våbensted og ud ad Agerrupvej. Til sidst lykkedes det dog den standhaftige patruljevogn at få bragt de unge mænd til standsning på en lille skovvej.
Og så kom der ellers gang i bødeblokken. Føreren af bilen, en 18-årig mand fra Sakskøbing, blev sigtet for spirituskørsel og en række overtrædelser af færdselsloven. Den flaskekastende fyr med den løse langfinger - en 17-årig mand fra Sakskøbing, blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Og en 19-årig mand fra Sakskøbing blev testet positiv for rester af kokain. Så han er sigtet for besiddelse efter loven om euforiserende stoffer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde