Fem anholdt efter indbrud
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Fem personer fra københavnerområdet på indbrudsturne på Lolland og Sjælland anholdt.
Fem personer blev torsdag aften anholdt og sigtet for indbrud. Politiet fik eftermiddag en anmeldelse om, at der havde været indbrud i et hus på Majbølle Byvej i Guldborg. Tyvene havde rodet huset igennem, men ikke umiddelbart stjålet noget. Kort efter indløb endnu en anmeldelse om, at der havde været indbrud i et hus på Sjoltevej ved Tappernøje, og på grundlag af vidneforklaringer om den bil, tyvene var set i, standsede politiet bilen på Tingvej i Hårlev på Stevns.
I bilen var der to mænd på 53 og 38 år og tre kvinder i alderen 31-45 år, alle med tilknytning til Københavnsområdet, og betjentene fandt også forskellige ting, som kan stamme fra indbruddene. De blev alle fem anholdt og sigtet for de to indbrud og for yderligere et indbrud, der er sket i et hus på Køgevej i Hårlev.
Alle fem fremstilles fredag i grundlovsforhør i retten.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker