Fem anholdt efter skyderi i Svendborg
Fem personer er blevet anholdt, efter at Fyns Politi klokken 16.09 fredag eftermiddag modtog en anmeldelse om slagsmål mellem "yngre mennesker" foran det naturhistoriske museum Naturama i Svendborg på Sydfyn.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Politiet bekræfter, at der i forbindelse med slagsmålet er affyret et skud, men er ellers meget fåmælt om episoden af hensyn til den videre efterforskning.
Politiet fik kort efter anmeldelsen overmandet en formodet gerningsmand, som havde en mindre skade på den ene hånd.
Politiet oplyser i pressemeddelelsen, at der ikke er yderligere tilskadekomne, og at det desuden ikke kan udelykkes, at der kan komme flere anholdelser.
Årsagen til slagsmålet er endnu ukendt, men politiet har afspærret området omkring Naturama for at kunne foretage en undersøgelse af gerningsstedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned