Fem anholdt i sag om narko

Fem personer er blevet anholdt i en sag, der handler om en større mængde amfetamin.
Anholdelserne fandt sted i aftes, da politiet opsøgte en adresse på Solvej i Nykøbing.

I lejligheden fandt politiet de fem og en større mængde amfetamin. Derfor blev alle fem anholdt.
- Vi har valgt at fremstille dem alle fem i grundlovsforhør, og det sker her til formiddag, oplyste Allan Holm fra lokalpolitiet i Nykøbing i morges.

Grundlovsforhørerne med de fem ventes at vare nogle timer. Allan Holm siger, at alle de fem anholdte er kendt af politiet i forvejen.

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

De anholdte fremstilles i grundlovsforhør i dag.

Offentliggjort Sidst opdateret