Fem-årig dreng slipper heldigt fra trafikulykke
En fem-årig dreng er sluppet heldigt fra en ulykke, hvor han tirsdag eftermiddag blev kørt ned af en bil på Koldingvej i Viborg.
I første omgang forlød det, at han havde fået hovedskader, og han blev med politieskorte kørt til Kommunehospitalet i Aarhus. Her blev han lagt i kunstig koma.
- Men nu har vi fået at vide, at han er taget ud af den kunstige koma, fortæller vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.
- Han er tilsyneladende sluppet uskadt, men er fortsat indlagt til observation, fortsætter han.
Drengen stak midt på eftermiddagen af fra den daginstitution, hvor han normalt opholder sig.
- Og ikke så langt derfra løber han ud foran en bil på Koldingvej, siger vagtchefen.
Hvordan den fem-årige dreng kunne forlade daginstitutionen, ved politiet ikke.
- Men det er noget af det, vi skal undersøge, siger Ole Vanghøj.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde