Fem blev tævet med lygte ved vikingefest

Der blev sat et voldeligt punktum, da en vikingefest i Otterup på det nordlige Fyn søndag morgen ebbede ud. Fem blev tæsket med en stor lygte.

Den anholdte i sagen er sigtet for farlig vold, og en dommer i Odense har besluttet at varetægtsfængsle ham i fire uger, oplyser Fyns Politi.

Manden, der er 36 år, har ikke kæret kendelsen til landsretten.

Alarmen om overfaldet fik politiet lidt før klokken fem. Ofrene - tre kvinder og to mænd - blev alle kørt til behandling på skadestuen.

Flere blev slået i hovedet eller ansigtet med Maglite-lommelygten, og én fik flækket hånden af et hårdt slag, fortæller politiets vagtchef.

/ritzau/

Dommer har fængslet 36-årig mand for et vildt overfald på fem mennesker på det nordlige Fyn.

Offentliggjort Sidst opdateret