Fem børn låst inde i Nykøbing Zoo
Fem svenske børn opdagede ikke, at Guldborgsund Zoo i Nykøbing lukkede, og personalet overså, at børnene befandt sig i haven.
Fem svenske børn blev lørdag aften låst inde i Nykøbing Zoo, da personalet klokken 17 lukkede haven og gik hjem. Forinden lukningen havde vagthavende dyrepasser gået en rondering og ikke opdaget børnene, der måtte ringe til politiet for at blive låst ud.
- Det er den slags ting, der bare ikke må ske, men det skete altså, så nu må vi igang med at gå procedurerne igennem for at undgå, at det sker i fremtiden, siger Steen Frederiksen, direktør i Guldborgsund Zoo.
- Jeg vil forfærdeligt gerne i forbindelse med de svenske børn, så vi kan høre, hvor de rent faktisk befandt sig, da haven lukkede klokken 17. Vort anlæg er nemlig på 6,5 hektar, og der er mange hjørner, man kan gemme sig i. Nu skal vi have sikret os, at vores lukkerunde kommer rundt i alle hjørner af haven, siger Steen Frederiksen, der allerede er gået igang med at kigge på procedurerne.
- Zoologisk Have skal være et sted, der er trygt at komme for børn, så den slags skal vi gøre alt for at undgå, siger han og tilføjer, at han er glad for, at børnene ikke kom til skade.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde