Det fik katastrofale følger, da en 38-årig dansker af tyrkisk afstamning tilsyneladende faldt i søvn mandag morgen bag rattet på motorvejen syd for den tyrkiske hovedstad Ankara.
Det skriver den tyrkiske avis, Milliyet, der fra ulykkesstedet rapporterer, at både manden, hans 46-årige hustru og tre af deres børn omkom i ulykken - heraf en et-årig pige.
Ud over de fem dræbte er en 14-årig pige og en otteårig dreng fra familien indlagt med alvorlige kvæstelser efter soloulykken, der skete omkring klokken seks mandag morgen.
Ifølge de tyrkiske myndigheder har føreren kørt for stærkt inden ulykken, der har efterladt bilen med det danske registreringsnummer totalsmadret på et grønt område ved motorvejen.
Børnenes legetøj ligger spredt rundt om bilvraget.
Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter, at en dansk familie af tyrkisk afstamning har været involveret i en trafikulykke, men ønsker ikke at bekræfte antallet af omkomne.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde