Samtidig med politiets forstærkede indsats mod indbrudstyverier, har dommere i Esbjerg og København juledag sendt fem formodede tyve bag tremmer.
Den ene, en mand på 27 år, blev først tilbageholdt af en årvågen borger i Esbjerg, før politiet nåede frem.
Også en anden mand på 29 år sigtes for indbrud, og Retten i Esbjerg har fængslet dem begge frem til 13. januar, oplyser politiet.
I julen er der traditionelt en forøget risiko for, at folk vender hjem til en endevendt lejlighed eller villa.
For at få banket antallet af indbrud ned er politiet særligt opmærksomme på mistænkelige typer, og det gælder også i hovedstaden.
I Københavns Dommervagt er to 17-årige drenge lørdag blevet varetægtsfængslet efter et indbrud i en lejlighed i Københavns nordvestkvarter.
Samme skæbne er overgået en mand, der blev anholdt efter tyveri fra en kælder i Brønshøj. Alle tre skal være frihedsberøvet til 5. januar, oplyser politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker