Fem er kvæstet ved trafikulykke ved Randers
Tre køretøjer i et sammenstød på Viborgvej vest for Randers udløste mandag aften en større udrykning. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lægehelikopter og flere ambulancer rykkede ud til ulykke med tre køretøjer.
Fem personer er kommet til skade i en trafikulykke vest for Randers tidligt mandag aften. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Tre køretøjer er impliceret i sammenstødet på Viborgvej ved Læsten. Viborgvej blev umiddelbart spærret for trafik i begge retninger.
Flere ambulancer og en lægehelikopter blev tilkaldt, oplyser politiet om sagen.
- Vi kommer til at arbejde på stedet i længere tid, skrev Østjyllands Politi ved 18.30-tiden.
Lidt før klokken 20 oplyser politiet, at de fem er kommet lettere til skade. Desuden lyder den foreløbige vurdering, at sammenstødet formentlig er sket i forbindelse med en overhaling.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker