Fem gange spritkørsel
Arkivfoto Foto: BORBERG THOMAS/POLFOTO
BORBERG THOMAS/POLFOTO
En motorcyklist væltede og afslørede, at han kørte spirituspåvirket. Fire øvrige trafikanter er også de seneste dage blevet taget for spirituskørsel. En bilist fik beslaglagt bilen
En 43-årig mand fra Nysted væltede på sin motorcykel på Engboulevarden i Nykøbing lige efter midnat søndag. Motorcyklen fik et par skrammer, og det gjorde manden også. Han måtte derfor en tur på skadestuen for at blive undersøgt. Politiet konstaterede, at han var beruset og sigtede ham for spirituskørsel. Han havde heller ikke styrthjelm på, og så havde han i forvejen fået taget sit kørekort frem til september 2019.
Fredag først på aftenen standsede politiet en 33-årig mand fra Nysted der kom kørende i bil på Stubbekøbingvej ved Nørre Alslev. Den 33-årige viste sig at være frakendt kørekort, og den nummerplade, der sad på bilen, hørte til en helt anden bil, og den Ford han var kørende i var afmeldt. Føreren havde en promille, der var noget højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, for kørsel i frakendelsestiden og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring.
Lørdag eftermiddag blev politiet kaldt til en adresse på Rødbyvej i Hillested, hvor der var husspektakler.Da politi kom til stedet, var den 51-årige beboer i huset oppe at toppes med en 73-årig mand, der også bor i Hillested, om et økonomisk mellemværende.Den 73-årige var kommet til stedet i bil, og han blev efter en alkotest taget med for at få lavet en blodprøve med en sigtelse for spirituskørsel.
En 52-årig kvinde fra Sakskøbing havde drukket for meget, inden hun lørdag aften satte sig ind i sin bil for at køre på Kaløvej uden for Sakskøbing. Klokken 17.30 blev hun standset af politiet og sigtet for sprituskørsel.
Tidligt søndag morgen kort efter klokken seks blev politiet kaldt til McDonald’s på Skovboulevarden i Nykøbing, hvor der holdt en synligt beruset kunde i en bil. Det var en 33-årig mand uden fast bopæl, og han var ikke bare synligt beruset, han var meget fuld, fortæller politiet. En alkometertest bekræftede, at han havde en meget høj promille, og den 33-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. På grund af promillens størrelse blev hans bil beslaglagt på stedet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde