Fem personer kom til skade, heraf en alvorligt, da tre løsslupne heste torsdag aften skabte panik på Rømeregårdsvej mellem Rønne og Årsballe på Bornholm.
De tre heste sparkede stalddøren op og løb ud på vejen. Her lykkedes det ejeren at få fat i den ene af dem, men før han kunne få fat i de to andre, blev de påkørt af en bil.
- Det får ejeren til at slippe hesten og løbe bilisten til undsætning. I mellemtiden kommer endnu en bil og påkører den tredje hest, fortæller vagtchefen ved Bornholms Politi.
Føreren af den første bil blev alvorligt kvæstet og måtte indlægges på Bornholms Sygehus, mens føreren og de tre passagerer slap med knubs og kunne nøjes med en tur på skadestuen.
Alle tre heste blev slået ihjel ved uheldene.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned