Fem løslades efter dødsfald i Struer - intet tyder på forbrydelse
Obduktionserklæring viser, at 20-årig mand døde af naturlige årsager.
En 20-årig mand, som søndag blev fundet død i en lejlighed i Struer, er blevet obduceret, og intet tyder på, at der er sket en forbrydelse, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.
Fem personer har natten over været anholdt i forbindelse med efterforskningen, og de bliver nu løsladt oplyser politiet.
Politiet modtog søndag eftermiddag klokken 16.02 en anmeldelse fra en akutlæge om en død person i en lejlighed i Struer.
Ved politiets ankomst til stedet stod det ikke umiddelbart klart, hvad der var årsagen til den unge mands død. Sagen blev derfor behandlet som et mistænkeligt dødsfald.
I den forbindelse blev fem mænd i samme aldersgruppe som den afdøde anholdt med henblik på afhøring.
Obduktionserklæringen har imidlertid konkluderet, at den unge mand er død af naturlige årsager. Politiet har derfor ikke længere grundlag for at holde på de fem, som derfor bliver løsladt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned