Fem mænd er fængslet for blodigt overfald i Høje Taastrup
Politiet på Københavns Vestegn har sigtet seks mænd for drabsforsøg i forbindelse med et overfald i Høje Taastrup - fem er varetægtsfængslet. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Efter halvanden måneds efterforskning forventer politiet ikke flere anholdelser i sag om drabsforsøg.
I en sag om et drabsforsøg begået i Høje Taastrup i marts er fem mænd i alderen 20 til 29 år blevet varetægtsfængslet.
Desuden er en sjette mand sigtet - dog uden at være fængslet.
Dermed mener politiet have pågrebet alle mistænkte i sagen.
Det oplyser anklager Søren Halse fra Københavns Vestegns Politi.
Ved drabsforsøget blev en 22-årig mand stukket med en kniv i nakken på en P-plads ud for Skagensgade 3.
Det skete fredag den 20. marts om aftenen.
De fem fængslede er alle sigtet for drabsforsøg, men nægter sig skyldige.
De er blevet fremstillet i grundlovsforhør løbende og er i den forbindelse blevet fængslet. Den seneste blev stillet for en dommer torsdag i sidste uge.
- Vi forventer ikke flere fængslinger, siger Søren Halse.
Den sjette mistænkte er også sigtet for drabsforsøg, men er ikke tilbageholdt.
- Det er vores vurdering, at der ikke vil være grundlag for at kræve ham varetægtsfængslet, lyder det fra anklageren.
- Hvad årsagen er, kan jeg ikke komme ind på af hensyn til efterforskningen.
Offeret blev udsat for "et kraftigt knivstik", oplyste politiet efter overfaldet i marts. Det er foreløbig uvist, hvad motivet til overfaldet var.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker