Fem mænd er sigtet for brud på forsamlingsforbud efter gaderæs
Omkring 20-30 personer var forsamlet til gaderæs i Ribe. De fleste slap væk, men fem er efterfølgende sigtet.
Fem mænd er sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet og færdselsreglerne i forbindelse med gaderæs i Ribe onsdag aften.
Det oplyser vagtchef Henrik Sønderskov ved Syd- og Sønderjyllands Politi natten til torsdag.
De fem mænd, som er i 20-årsalderen, blev sigtet, efter at politiet blev opmærksom på en forsamling af biler i et industriområde nord for Ribe cirka klokken 19.30.
Omkring 20-30 yngre mennesker var forsamlet i biler, og politiet mener, at de skulle til at køre gaderæs.
Inden det kom så langt, greb politiet dog ind.
Størstedelen af de forsamlede nåede at slippe væk fra politiet.
Men fem personer blev efterfølgende sigtet, fortæller vagtchefen.
Ud over en sigtelse for at være forsamlet mere end fem personer, som er grænsen under det nuværende forsamlingsforbud, er mændene også sigtet for flere brud på færdselsloven.
Bøden for at overtræde det midlertidige forsamlingsforbud er fastsat til 2500 kroner i førstegangstilfælde.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker