Fem med banderelation er fængslet i sag om hvide bude
Fire mænd og en kvinde er fængslet i sag, hvor en indsat ifølge politiet dirigerede narkosalg uden for murene.
Fire mænd og en kvinde, der alle menes at have forbindelse til det københavnske bandemiljø, er blevet varetægtsfængslet i en sag om hvide bude.
Det skriver Københavns Politi på Twitter onsdag eftermiddag.
Alle fem er fængslet frem til 10. februar. To andre er blevet fængslet in absentia, altså uden at være til stede i retten, oplyser politiet.
Det er en specialgruppe i politiet, som tirsdag formiddag rejste sigtelse mod de fem. En af de anholdte blev anholdt i Vestre Fængsel, hvor han siden august 2020 har afsonet en dom på syv et halvt års fængsel for narkohandel.
Politiet mener, at han - en 23-årig mand - fastholdt "en delvist styrende rolle i netværket af såkaldte hvide bude, der på bestilling fragter stoffer ud til køberne".
Budene har ifølge sigtelserne haft travlt. Fra sidste sommer og frem til januar skal der være blevet distribueret i alt cirka fire kilo kokain.
Stoffet blev leveret af bude på cykler og knallerter, mener politiet.
Det fremgår ikke, hvordan de fem forholdt sig til anklagerne mod dem, eller om nogen af dem har valgt at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker