Fem tilskuere ramt i bilræs: En får begge ben kørt over
Fem personer kom sent fredag aften til skade, da de var tilskuere til et ulovligt bilræs i et industrikvarter i Albertslund.
En af bilerne kom på afveje og ramte menneskemængden. En person fik begge ben kørt over, lyder det fra Københavns Vestegns Politi.
- Ingen er umiddelbart i livsfare. Jeg kender ikke skaderne på de andre, siger vagtchef Per Hansen.
Ulykken skete lige før midnat i Fabriksparken. Og det er ikke første gang, at der bliver kørt ulovlige bilkapløb i et industrikvarter på disse kanter.
- Det er typisk sådan nogle steder, hvor der ikke er biler og mennesker om natten, at man kører, lyder det fra Per Hansen.
En bilinspektør har natten til lørdag undersøgt ulykkesstedet, og politiet har i løbet af natten fanget den 34-årige fører af den forulykkede bil. Han var stukket af efter bilræset.
- Det ender med, at han melder sig selv, siger Per Hansen, som endnu ikke ved, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned