Fem udenlandske arbejdere fængslet efter slagsmål
Fem mænd var både ofre og formodede gerningsmænd, da de tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør.
Fem mænd blev tirsdag i et grundlovsforhør ved Retten i Holstebro varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for grov vold.
Baggrunden er et slagsmål, der mandag opstod blandt udenlandske sæsonarbejdere på en campingplads syd for Skive.
Under slagsmålet blev der både sparket og stukket med knive og knuste flasker.
De fem polske mænd, der blev fremstillet tirsdagens i grundlovsforhør, kom alle til skade under slagsmålet. De var derfor både ofre og formodede gerningsmænd i sagen.
Mændene var delt i to grupper på tre og to mænd.
- Gruppen på tre forklarede, at de var blevet udsat for vold af den anden gruppe, mens gruppen på to forklarede, at de var blevet udsat for vold af gruppen på tre, fortæller anklagerfuldmægtig Emil Nyborg fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Dommeren besluttede at varetægtsfængsle de fem af hensyn til efterforskningen, og fordi der er fare for, at de vil unddrage sig retsforfølgning - altså flygte - hvis de er på fri fod.
Alle fem nægter sig skyldige i sigtelsen, men ingen af dem kærede afgørelsen om varetægtsfængsling til landsretten.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker