Fem unge er sigtet for vold efter overfald på motorcyklist
Anmeldelsen mod de 11 anholdte går på, at de har overfaldet en motorcyklist. Arkiv. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
En større gruppe mennesker stoppede motorcyklist og væltede ham i Sønderborg. Fem er sigtet for vold.
Fem personer er natten til torsdag blevet sigtet for vold, efter at de var med til at vælte en mand af en motorcykel i Sønderborg onsdag aften.
Det oplyser vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
11 personer i alderen 17 til 20 år blev i første omgang anholdt, og afhøringerne af dem har ført til, at fem nu er sigtet.
Politiet blev ikke kontaktet af motorcyklisten selv. Det var et vidne, som overværede hændelsen, der henvendte sig.
Ifølge anmeldelsen stod en mand og spærrede vejen, da motorcyklisten kom kørende ad Friheds Allé i Sønderborg.
- Motorcyklisten tager så hastigheden af og vinker personen på vejen væk.
- I det han tager hastigheden af, kommer der en større gruppe mennesker farende ud og vælter ham af motorcyklen, siger vagtchefen.
- Den eneste forklaring, vores vidner kan give som mulig forklaring på overfaldet, er, at de 11 personer kan være blevet provokeret af, at motorcyklisten vinker personen på vejen ind på fortovet, siger Ole Aamann.
Motorcyklisten er uskadt. Der er ingen relationer mellem ham og de 11 anholdte.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker