Fem unge mænd frifindes for brandterror
Fem unge mænd frifindes for terror i sag om brandangreb mod blandt andet Politiskolen og PET. To dømmes for almindelig brandstiftelse.
Kendelsen er afsagt torsdag ved Københavns Byret, hvor tre dommere og seks nævninge har bedømt sagen over en lang række retsmøder.
Dommere og nævninge har været dybt uenige om udfaldet, men stemmefordelingen har flasket sig på en måde, så de tiltalte slipper for en terrordom.
I sagen er fire af mændene kendt skyldige i forsøg på brandstiftelse mod politiskolen den 26. april 2011. Det havde de fire erkendt på forhånd.
To af mændene har været tiltalt for en række brandstiftelser forud for branden på Politiskolen. Her er de blevet dømt for nogle af forholdene, men ikke efter terrorparagraffen, som anklagemyndigheden ellers havde forlangt.
- Som det fremgår af skyldkendelsen, så er der ingen af de tiltalte, der er fundet skyldige i terror, siger retsformand Lone Bach Nielsen.
I flere af forholdene er mændene blevet frifundet på et spinkelt grundlag. Rettens medlemmer har nemlig langt fra været enige om mændenes skyld.
- Det er en sag, hvor vandene har delt sig relativt meget, siger retsformand Lone Bach Nielsen.
I flere tilfælde har kun tre ud af de seks nævninge stemt for frifindelse, mens de tre øvrige nævninge og de tre dommere har villet kende mændene skyldige for kvalificeret brandstiftelse.
Reglerne i nævningesager kræver, at der findes et flertal både blandt de juridiske dommere og blandt nævningene, før man kan kendes skyldig. Og dermed er tre nævningestemmer for frifindelse nok.
Tre dommere og tre nævninge mener, at to af mændene endda burde være dømt for terror. Men på grund af reglerne for nævningesager er de blevet frifundet med tre stemmer blandt nævningene.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet