Ferie afslører indbrud
Arkivfoto Foto: Per Houby, arkivfoto
Per Houby, arkivfoto
Mange sommerhusejere, som kommer til deres fritidshuse i anledningen af vinterferien, har anmeldt indbrud.
Mindst fem fritidshuse ved Bredfjed på Sydlolland har været udsat for indbrud, som i weekenden blev meldt til politiet.
På Lyngvej er et vindue siden 30. januar brudt op, og her er der stjålet to fladskærmsfjernsyn, det ene et 32 tommer Philips.
På Klintevej er der siden 6. februar opbrudt en dør til et anneks, uden at der er stjålet noget. Også et redskabsrum er opbrudt, men uden udbytte.
Ligeledes på Klintevej er der siden 9. februar klippet hængelåse til to udhusdøre og stjålet en påhængsmotor af mærket Tohatsu.
På Kanalvej ved Bredfjed er der registreret to indbrud. Siden 1. oktober sidste år er et vindue opbrudt, men uden at tyven fik udbytte - heller ikke i et anneks, som også er brudt op.
Et andet sted på Kanalvej er der i dagene 12.-14. februar knust en rude og stjålet en Kählervase samt en DAB-radio.
Henover vinterferiens første weekend fik politiet også anmeldelse fra to sommerhusejere i Kramnitze om indbrud i husene.
Inden for den seneste måned er en nøgleboks til et hus på Drosselvej brudt op, hvorefter tyven har fundet nøglen til huset og skaffet sig adgang. Der er stjålet en dvd og et fladskærmsfjernsyn af mærket Samsung, og fra et skur er der fjernet en buskrydder og en hækklipper, begge af mærket Makita.
På Solsortevej er der siden 16. januar knust en rude til et sommerhus, tilsyneladende med spade, og huset er gennemrodet, uden at man kan se, at der mangler noget
Mellem 7. og 12. februar er et vindue til et fritidshus på Spurvestræde ved Hummingen aflistet, hvorefter tyven har været inde. Der er stjålet et tv af mærket LG.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker