Henrik Juul fra Væggerløse og kammeraten Rasmus Lundh fra Nykøbing hyggede sig og nød det gode vejr fredag eftermiddag i en gummibåd i Guldborgsund. Politiets stikprøvekontrol på vandet spottede de to unge mænd drive rundt i Guldborgsund ved Nykøbing og besluttede sig for at kontrollere gummibåden.
- Vi bemærkede, at de ikke havde nogen redningsveste på og en paddel havde de med. Derfor lå de og drev derude, og når de ikke har nogen redningsvest på, så er det jo direkte farligt, det de gør, fortæller politiassistent Tonny Rasmussen.
Og Henrik Juul og Rasmus Lundh var tilsyneladende ikke klar over farligheden af det det foretog sig.
- De fortalte, at de sagtens kunne svømme i land i det dejlige varme vand. Men det er overfladevandet, som er varmt de kan mærke. Men når du kommer 10 centimeter ned, så er vandet iskoldt - kun cirka 13 grader - og det kan man ikke tåle af svømme i ret længe ad gangen. Samtidig er der stærk strøm i dag, så de ville ikke med en paddel kunne komme i land, siger Tonny Rasmussen.
De to unge mænd var faktisk ikke klar over, at det var farligt det de foretog sig, og blev at politibåden slæbt ind til kajen.
- Vi havde slet ikke tænkt på, at vi skulle have haft redningsveste på, og at vandet skulle være så koldt, at vi ikke kunne svømme i land. Men nu er vi blevet klogere, siger de samstemmende.
Og bøden på 500 kroner hver tog de med et smil.
- Det er selvfølgelig lidt ærgeligt. Dem kunne vi have købt redningsveste for. Næste gang vi tager ud i gummibåd har dem ihvertfald med, lover de.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde