Fik fire sigtelser

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Der blev fyldt godt på på bødeblokken, da patrulje standsede ung mand i bil

Offentliggjort Sidst opdateret

En 20-årig mand uden fast bopæl endte lidt over midnat natten til onsdag med at få en liste på fire sigtelser af politiet.

En patrulje stoppede en stjålet Citroën C3 i krydset Højrebyvej/Græshavevej ved Utterslev.

Det viste sig, at bilens nummerplader var stjålet fra en Hyundai Getz på Vesternæsvej ved Kappel.

Udover at blive sigtet for både brugstyveri af bilen og uberettiget brug af nummerplader, blev manden også sigtet for at køre uden at have kørekort og uden hverken forsikring eller registreringsattest på bilen.