En aarhusiansk mand fik en grim oplevelse i juledagene. I sin lejlighed blev han truet af to mænd, der satte en pistol for panden af ham.
Nu mener politiet at have anholdt den ene af de to hjemmerøvere.
Beviserne er stærke nok til, at en dommer tirsdag har besluttet at varetægtsfængsle manden i fire uger.
Den 24-årige har valgt ikke at kære dommerens afgørelse til Vestre Landsret, oplyser Østjyllands Politi.
Røveriet skete 28. december klokken 22.30 om aftenen på Reginehøjvej.
Uden for sin dør så den 30-årige beboer to maskerede mænd med en pistol.
- Først troede han, at det var en joke, siger politikommissær Mogens Brøndum i Østjyllands Politi.
Men det var slet ikke for sjov, viste det sig.
Mændene brasede ind og gennede beboeren ind på toilettet, som de låste.
De fik fat i beboerens bærbare computer og stak så af.
- Han begyndte at råbe om hjælp, og det hørte en anden beboer, som ringede efter politiet, fortæller Mogens Brøndum.
Anholdelsen af den 24-årige skete mandag eftermiddag, og politiet leder fortsat efter endnu en mistænkt.
Vedkommende er cirka 165 til 170 centimeter høj og har lys hud omkring øjnene. Den aften var han klædt i sort tøj.
Hætten blev holdt fast af et mørkt tørklæde med hvide dødningehoveder.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde