Fik stjålet bilen mens han plukkede bær

Mens manden var i færd med at ryste kirsebærrene ned fra træet, blev hans jakke stjålet. I jakkelommen lå nøglerne til den VW varebil, som han var kørende i og den besluttede gerningsmanden så at stjæle.

Bilejeren meldte biltyveriet til politiet, der kørte rundt og ledte efter den stjålne varebil i området. Et par timer efter tyveriet blev den efterlyste bil så standset på Vester Landevej i Nørreballe.
Bag rattet sad en 41-årig mand fra Gram i Sønderjylland, der fik en stribe sigtelser imod sig. For det første blev hans sigtet for at stjæle jakken og brugstyveri af bilen.
Han havde heller ikke noget kørekort, ligesom bilen efter tyveriet var blevet forsynet med falske nummerplader.
Desuden kom der en sigtelse for spirituskørsel, så bilturen blev alt i alt en kortvarig og ganske dyr affære for sønderjyden.
 

Foto: Anders Knudsen

I aftes blev en mand der var ved at høste kirsebær i en kirsebærplantage på Oddevej nord for Købelev udsat for et frækt tyveri.

Offentliggjort Sidst opdateret