Fik straksdom for et oversavet haglgevær
Den 21-årige blev fremstillet for en dommer i retten, og han erkendte at have besiddet et oversavet haglgevær. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Grundlovsforhør endte i straksdom på to år og otte måneders fængsel.
VESTLOLLAND Der blev gjort kort proces, da den 21-årige Kristjan Flindt i går blev fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.
Den unge mand var anholdt dagen før og sigtet for at have besiddet og opbevaret et oversavet jagtgevær af mærket Side-by-side med tilhørende ammunition under særligt skærpende omstændigheder.
Han tilstod på stedet, og inden forhøret var færdigt, var han idømt en straksdom på to år og otte måneders fængsel.
Han erkendte, at han havde haft geværet siden december 2017 og frem til anholdelsen tirsdag og havde opbevaret det dels på sin egen adresse i Birkevænget i Nakskov og dels på forældrenes adresse i Kastager.
Han er også sigtet for rent faktisk at skyde med geværet sammen med en navngiven medgerningsmand, der stadig er på fri fod.
Det skulle være sket ved to lejligheder midt i december måned sidste år i en skov ved Utterslev, fremgik det af sigtelsen.
Han er også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, idet han ved anholdelsen i sin lejlighed tirsdag var i besiddelse af 35,6 gram hash og en ecstasypille.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre af hensyn til gerningsmanden, der er på fri fod.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker