Men nu kan et fingeraftryk på et glas vand måske fælde gerningsmanden.
En mand blev onsdag fængslet ved Retten i Roskilde, efter at han var blevet anholdt og udleveret fra Sverige.
Det var i 2007, at det bankede på døren i et hus ved Køge. En lille dreng var hjemme og åbnede for manden, der bad om et glas vand.
Men da drengen vendte tilbage med vandet, viste manden sine sande hensigter. Han tvang drengen ind i huset, hvor han bandt og kneblede ham.
Røveren gennemsøgte huset og stak af med penge og smykker, og der kunne sporet så være endt.
For han tog nemlig om det glas vand, som drengen var så venlig at give ham, og det har nu så mange år efter givet udslag i politiets systemer.
- Det er jo glædeligt, hvis et fingeraftryk kan være med til at få sagen opklaret, siger anklager Sidsel Klixbüll.
Fingeraftrykket blev sendt ud internationalt, og da manden så for noget tid siden blev anholdt i Sverige i anden anledning, kunne det svenske politi se, at manden var efterlyst fra Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker