Fire anholdt for voldsomt overfald: Nu er der nyt
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Fire unge mænd blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing i en sag fra Nykøbing om et overfald mod en 19-årig mand i hans eget hjem.
Opdateret klokken 15.50 med nyt om udfaldet af grundlovsforhøret.
Yderligere fire unge mænd er blevet varetægtsfængslet i en sag om et voldsomt overfald på en 19-årig mand fra Nykøbing. De fire blev alle anholdt i går tirsdag, og onsdag middag blev de fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.
Dermed er der nu fem fængslede i sagen.
Den 19-årige blev ifølge politiet opsøgt af flere personer i sit hjem på Vestensborg Allé i Nykøbing mandag eftermiddag ved 15.30-tiden.
Personerne overfaldt den 19-årige med slag og spark i ansigtet og på kroppen, og han blev også slået med en jernstang. Da gerningsmændene forlod adressen, stjal de ifølge politiet en Playstation, og de er derfor alle sigtet for både grov vold og røveri.
Allerede i går tirsdag blev en 19-årig mand fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i sagen.
Efterforskningsleder Bo von Würden fra politiet i Nykøbing oplyser til Folketidende, at tre af de fire øvrige selv meldte sig til politiet tirsdag eftermiddag, mens den sidste blev anholdt på en adresse i Nykøbing, hvor politiet også fandt den stjålne Playstation.
De blev som nævnt alle fire fremstillet i lukket grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing onsdag middag. Her fandt dommeren, at der var begrundet mistanke imod de fire, og det blev derfor varetægtsfængslet frem til 27. februar, oplyser anklagerfuldmægtig Cecilie Pinnerup fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som var anklager i grundlovsforhøret.
Ifølge Bo von Würden fra politiet i Nykøbing nægter alle de fem fængslede sig skyldige i sigtelserne imod dem. Om baggrunden for, at tre af dem alligevel valgte at melde sig selv til politiet siger Bo von Würden:
- Vi havde en idé om, hvem de var, og det vidste de godt, at vi havde.
Bo von Würden oplyser til Folketidende, at det er politiets opfattelse, at man nu har anholdt alle de formodede gerningsmænd i sagen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde