En fredelig demonstration af danske iranere ved Irans ambassade på Svanemøllevej i Hellerup uden for København udviklede sig torsdag eftermiddag, da deltagerne begyndte at kaste med sten og stormede frem mod ambassadens port.
Politiet har anholdt fire personer, tre for hærværk og en for vold mod tjenestemand. En politibetjent er lettere såret, oplyser den centrale vagtleder, Mads Firlings.
Omkring 100 deltog i demonstrationen ved ambassaden.
- Vi havde en patrulje derude, men pludselig begyndte demonstranterne at kaste med sten og løbe frem mod kollegerne, der forsøgte at spærre porten til ambassaden, siger Mads Firlings.
Betjentene ved ambassadeporten brugte peberspray for at få demonstranterne væk fra ambassadens port.
Politiet tilkaldte assistance fra hele Københavns-området, og da der kom forstærkning, lykkedes til at få demonstrationen opløst .
Ifølge Mads Firlings var der torsdag ved 16-tiden igen roligt ved ambassaden.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde