Et groft røveri mod et ægtepar i en villa i Glostrup har udløst domme på fængsel i fire år og tre et halvt år.
De to røvere var klædt ud i arbejdstøj og sagde, at de skulle tjekke vandtrykket i husets ledningsnet, da de bankede på en formiddag i maj sidste år.
Men da mændene kom indenfor, trak de en pistol frem og gik i gang med at bagbinde parret. Udbyttet bestod i 35.000 kroner og smykker.
Ofrene fik aktiveret en overfaldsalarm, og da politiet nåede frem, slap den ene røver væk ved at true en betjent med pistol.
Et nævningeting i Retten i Glostrup har tirsdag fundet begge mænd skyldige i røveri af særlig grov beskaffenhed, fordi de brugte et skarpladt skydevåben.
Den 45-årige Martin O. Hansen modtog dommen på fire års fængsel, mens hans makker på 30 år tog betænkningstid med hensyn til, om han vil anke dommen på fængsel i tre et halvt år. Den 30-årige er svensk statsborger og er også udvist.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker