En pige på fire år er bragt til Rigshospitalet i København med svære kvæstelser.
Pigen kom alvorligt til skade, da hendes mor tidligere mandag kørte sin bil op bag i en lastbil på Køgevej lige syd for Faxe.
- Kvinden og hendes søn på otte år er også bragt til Traumecentret på Rigshospitalet, men det er den lille pige, der er alvorligst kvæstet, siger vagtchef Anders Mikkelsen ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.
Ulykken skete ved 14-tiden, da lastbilen bremsede ned for at svinge til højre ad en sidevej.
Den 34-årige mor med de to børn i bilen opdagede tilsyneladende for sent, at lastbilen bremsede.
- Der er noget, der kunne tyde på, at der var en lille hund i bilen, der tog kvindens opmærksomhed, men om det er årsagen til ulykken er endnu uvist, siger Anders Mikkelsen.
I lastbilen sad to mænd, hvoraf den ene ifølge politiet kom lettere til skade af sammenstødet.
Hunden døde i ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned