Det lykkedes ikke lægerne på Rigshospitalet at redde livet på den fire-årige pige, der mandag blev kvæstet i en trafikulykke på Køgevej ved Faxe på Sydsjælland.
- Hun er nu afgået ved døden, siger vagtchef Anders Mikkelsen ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.
Pigen blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet, efter hendes mor kørte op bagi en svingende lastbil.
Moren og hendes andet barn - en dreng på otte år - blev kørt til Rigshospitalet i en ambulance.
- Moren og sønnen er nu erklæret uden for livsfare, siger vagtchefen.
Ulykken skete ved 14-tiden, da lastbilen bremsede ned for at svinge til højre ad en sidevej.
Den 34-årige mor med de to børn i bilen opdagede tilsyneladende for sent, at lastbilen bremsede.
- Der er noget, der kunne tyde på, at der var en lille hund i bilen, der tog kvindens opmærksomhed, men om det er årsagen til ulykken er endnu uvist, siger Anders Mikkelsen.
I lastbilen sad to mænd, hvoraf den ene ifølge politiet kom lettere til skade af sammenstødet.
Ud over den lille pige, der endte med at miste livet, døde også hunden i ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker