Firebanden bag et groft hjemmerøveri mod et ægtepar i Herfølge sidste år blev torsdag idømt mellem tre og fire et halvt års ved Retten i Roskilde. Det skriver Sjællandske Medier.
Kvartettens leder, Henrik Eriksen, fik den strengeste straf på fire et halvt års fængsel, mens gruppens chauffør fik tre års fængsel.
De to havde slået pjalterne sammen med to litauere, og retten kvitterede med fire års fængsel samt efterfølgende udvisninger til dem begge for deres rolle i det væbnede frontalangreb på ægteparrets bopæl.
Røverne brugte oversavede haglgeværer og knive til at true parret til passivitet. Alligevel bandt røverne deres ofres ansigter ind i gaffatape, surrede dem fast til et møbel og spærrede dem inde på badeværelset i flere timer, mens de lænsede huset for værdier.
Med straffen på de godt og vel fire års fængsel til kvartetten har Retten i Roskilde understreget røveriets usædvanlige grovhed.
I sidste uge viste en redegørelse fra Rigsadvokaten, at hjemmerøverier normalt takseres til op mod tre års fængsel, hvis der ikke er såkaldt "skærpende omstændigheder" som eksempelvis brug af vold.
Redegørelsen viste også, at landets domstole straffer hjemmerøverier grovere end røverier i al almindelighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet