På blot to timer bragede tre biler natten til lørdag ind i et hus i Almind nær Kolding. Og for kort tid siden tog endnu en bil den samme tur. Det skriver ekstrabladet.dk.
Det er de sneglatte veje, der slår bilerne ud af kurs. Huset, der tilhører Elena og Benn Torkild Pedersen, ligger i et T-kryds for enden af en stejl bakke, og bilerne har ikke en chance for at undgå husmuren, hvis de kommer for hurtigt ned ad bakken.
Derfor vil familien Pedersen gerne have saltet vejen, men Kolding Kommune er ikke klar til at rykke ud til ulykkeshuset før mandag morgen.
- Det er helt utroligt, at de ikke bare kan ringe til en af deres saltbiler og bede dem køre forbi. For det kan jo pludselig gå rigtigt galt, og det vil jo være dybt tragisk, når vi jo nu ved, hvor glat det er, siger Elena Pedersen.
Indtil nu har Elena og Benn Torkild Pedersen taget de uanmeldte besøg meget pænt, men parret frygter, at det kan ende i en alvorlig ulykke, hvis flere biler tager samme tur.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet