Fire er fængslet i skudsag
Foto: Arkivfoto: Claus Hansen
Arkivfoto: Claus Hansen
Fire mænd blev onsdag fængslet i skudsagen fra Listrup. Grundlovsforhør varede i seks timer.
Fire mænd, der er mellem 26 og 39 år, er blevet varetægtsfængslet i skudsagen fra Listrup.
Efter et grundlovsforhør, der onsdag varede fra klokken 12 til klokken 18, blev de fire varetægtsfængslet for de kommende tre uger og seks dage.
Alle fire er sigtet for i forening at have forsøgt at dræbe to betjente, der natten til 17. marts forfulgte dem på Tværvej i Listrup. Under betjentenes jagt på en hvid varebil blev der skudt fra varebilen mod politibilen, og denne blev ramt af flere skud fra et automatvåben.
Mændene har alle nægtet sig skyldige, og to af dem har kæret deres varetægtsfængsling til Østre Landsret.
Inden skudepisoden var der et indbrud i nabolaget, nemlig hos firmaet Karl Mertz i Horreby. Men de fire mænd blev under grundlovsforhøret ikke sigtet for dette indbrud.
Alle fire mænd er fra Falster. De tre blev anholdt tirsdag eftermiddag og aften, mens den fjerde meldte sig selv til politiet kort før middag onsdag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker