Retten i Randers varetægtsfængslede torsdag to mænd i en sag om afpresning. Dermed er fire mænd fængslet i sagen.
Mændene er de formodede gerningsmænd i en afpresningssag, der er foregået i Randers.
Allerede i sidste uge anholdt politiet en 23-årig mand, der i forvejen er godt kendt af politiet for vold og trusler. Mandag blev en 32-årig mand anholdt, og onsdag morgen fandt politiet frem til yderligere to mænd på 20 og 30 år fra den nordlige del af Randers.
Sagen begyndte 31. januar, hvor den 32-årige mand angiveligt skyllede en masse ecstasypiller ud i toilettet, da det ringede på døren midt om natten. Han frygtede, at det var politiet, men der var tale om falsk alarm.
Manden lod sin vrede gå ud over manden, der ringede på døren. Den 32-årige samt tre kammerater truede derefter offeret til at betale for de mistede ecstasypiller.
De fire mænd er alle blevet fremstillet i lukket grundlovsforhør og er nu varetægtsfængslet frem til 5. marts, oplyser leder af straffelovsektionen Hans Kortbek, Østjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet