Fire i grundlovsforhør i bandekonflikt

 I alt blev seks mænd anholdt under en større politiaktion torsdag.
 - Men vi har løsladt to af dem igen. De sidste fire sigtes for røveri, og to af dem desuden for ulovlig våbenbesiddelse, siger politikommissær Bent Ludvigsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
 I forbindelse med politiaktionen blev 10 adresser på Sydsjælland og Lolland-Falster torsdag ransaget. Her fandt politiet blandt andet skydevåben, narkotika og anabolske steroider.
Det var i forbindelse med efterforskningen af to skudepisoder fra Eskildstrup på Falster den 6. maj og i Maribo på Lolland den 27. maj, at personerne fra bandemiljøet kom i søgelyset.
Når de fire mænd fremstilles  i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster, vil anklageren vil kræve dørene lukket. Af samme grund vil Bent Ludvigsen ikke oplyse, hvordan de stiller sig til sigtelserne.
Foto: Lejligheden i Maribo, hvor der den 27. maj blev skudt mod en ung mand. Foto: Claus Hansen

Fire mænd med tilknytning til banden Black Cobra i Sydsjælland bliver fredag klokken 9.45 fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for blandt andet røveri.

Offentliggjort Sidst opdateret