Fire indlagt i Næstved: Politi advarer mod farligt stof
Fire unge mennesker er natten til lørdag blevet indlagt på sygehuset efter at have indtaget et ukendt stof i Næstveds natteliv.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi advarer mod det ecstasy-lignende stof.
- Det er et eller andet stof, der er puttet i kapsler, og som de formentlig har købt, siger vagtchef Anders Mikkelsen, som tilføjer, at der formentlig er tale om et hjemmelavet stof.
- De bliver ukontaktbare. Man tror først, at de er berusede, men de har taget et eller andet, siger han.
De fire personer, der alle er mellem 18 og 20 år, er under behandling, men skulle være uden for livsfare, lyder det.
Det ukendte stof har floreret i indre by i Næstved, men politiet har endnu ikke sporet kilden.
- Vi formoder, at nogen er ude at sælge det, siger Anders Mikkelsen.
Politiet skal afhøre de fire mennesker, når er blevet behandlet på sygehuset.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker