Fire knallertkørere taget for spritkørsel
Foto: Free/Colourbox, arkivfoto
Free/Colourbox, arkivfoto
Tre mænd på almindelige knallerter blev taget for sprituskørsel. En fjerde mand på en handicapknallert blev afsløret med promille efter et uheld.
Onsdag aften skete der et mindre færdselsuheld på Brovejen i Maribo.
En 57-årig mand fra Nørreballe kom kørende på en handicapknallert lige ud foran en bil ført af en 50-årig kvinde fra Gedser.
Bilisten kørte med lav hastighed, men kunne ikke undgå påkørsel af knallerten. Der skete ifølge politirapporten ingen personskade. Men efter en alkotest blev knallertføreren taget med til blodprøve med en sigtelse for spirituskørsel.
Midt på dagen onsdag standsede politiet en lille knallert i Bygaden i Dannemare.
En alkotest viste, at der var grund til at anholde den 66-årige fører af knallerten og tage ham med til en blodprøve med en sigtelse for spirituskørsel. Han blev også sigtet for at køre uden styrthjelm og uden lovpligtig forsikring.
Kort efter standsede politiet en anden knallert i Bygaden i Dannemare.
Føreren, en 51-årig mand fra Søllested, blev sigtet også for at køre uden knallertkørekort og uden lovpligtig forsikring.
En 51-årig mand måtte i går eftermiddag også sande, at det ikke var en god idé at køre på knallert med sprit i blodet. Han blev stoppet af en patrulje på Boulevarden i Øster Kippinge, hvor politiet anholdte ham for at køre spirituskørsel.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde